Grundkursus i Child Sensory Profile 2

Datoer:

  • Torsdag den 5. september til fredag den 6. september, 2024. Begge dage i tidsrummet kl. 8:30-15:30

Sted: Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding

Pris: 4.300,- ekskl. moms.

Prisen inkluderer fuld forplejning i dagtimerne begge dage: Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

Har man behov for overnatning, kan man booke direkte hos Hotel Scandic på den e-mail adresse man får tilsendt ved tilmelding. De kan tilbyde jer en nedsat pris. Overnatning er ikke inkluderet i kurset.

Tilmelding kan ske her – Husk at opgive alle vigtige informationer såsom: personlig reference (den der har bevilliget kurset og som skal godkende fakturaen), arbejdspladsens adresse og fulde EAN nummer. Hvis du selv betaler for kurset, oplyses din privatadresse.

Sidste frist for tilmelding mandag den 8. august 2024.

Hvilke faggrupper kan tage kurset? Ergoterapeut, Fysioterapeut, Psykolog, Psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog, Specialpædagog, Tale-høre pædagog, Tale-høre lærer, audiologopæd, Læge, Cand.pæd i pædagogisk psykologi.

Materiale: På kurset får hver kursist udleveret 1 stk. SP 2 til undervisningsbrug. Øvrigt undervisningsmateriale sendes på mail efter tilmelding. Det er en forudsætning for at deltage i kurset at man har anskaffet sig Sensory Profile 2 Dansk vejledningssupplement. Bogen bestilles hos PearsonClinical her og har Varenummer 0000000327931.

Indhold

Dette kursus henvender sig til dig der arbejder med børn og unge i alderen 3 år til 14 år, som har udfordringer på sansebearbejdningen, modulation, selvregulering eller affektregulering. Det kan være børn med psykiatriske diagnoser fx autisme, ADHD, angst, spiseforstyrrelse mm. Det kan også være børn der er i mistrivsel eller har ufrivilligt skolevægring. En sanseprofil kan afdække barnets sansemæssige udfordringer og give en forståelse for barnets daglige udfordringer, samt et fingerpeg om, hvilke interventioner, der kan støtte barnet i sin udvikling og trivsel. På dette kursus får du et grundlæggende kendskab til Child Sensory Profile 2 og en generel viden om sanseintegration og modulation; teori og metode.

På dette grundkursus får du indsigt i det validerede testredskab Child Sensory Profile (SP 2), som kan afdække barnets helt individuelle sanseprofil og herud fra tilrettelægge en intervention, der tilgodeser det enkelte barns behov. SP 2 dækker børn i aldersgruppen fra 3 år til 14 år. Desuden kan SP 2 også anvendes til voksne klienter med lav udviklingsalder, der ikke formår at samarbejde om et interview, grundet deres tilstand eller handicap, fx mental retardering eller andre udviklingsbetingede handicaps.

Hvad du lærer på dette kursus:

  • Grundlæggende viden om sanseintegrationens teori og metode.
  • Kendskab til det autonome nervesystem.
  • Kunne anvende SP2 på egne klienter.
  • Kunne analysere resultatet af SP2.
  • Kunne identificere sanseforstyrrelser hos børn og unge.
  • Hvordan du tilrettelægger en sensorisk plan og intervention ud fra SP2.

Der udstedes kursusbevis efter endt kursus.

Underviser
Charlotte Andersen

Charlotte Andersen, forskningsergoterapeut, VISO-specialist og privatpraktiserende har arbejdet med sansemodulation i en årrække og afholder kurser for fagpersoner i Danmark og udland. Charlotte har udført internationalt forskning i psykiatrien. Med en mangeårig klinisk erfaring fra psykiatrien, er der garanti for dybdegående indsigt, samt talrige eksempler fra Charlottes praksis, hvilket inddrages i undervisningen.