Kursus i Adult Sensory Profile – Modul 2

Efterår 2024:

  • Torsdag den 10. oktober til fredag den 11. oktober, 2024. Begge dage i tidsrummet kl. 8:30-15:30

Sted: Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding

Pris: 4.300,- ekskl. moms pr. modul. Samlet pris for begge moduler: 8.600,- ekskl. moms. Modul 1 og 2 skal ses som et kursus, men modulerne kan også tages enkeltvis (skal være betalt senest en måned inden kursets start, medmindre andet er aftalt).

Prisen inkluderer fuld forplejning i dagtimerne begge dage, svarende til: Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe.

Som noget nyt inkluderer kursusprisen 12-måneders licens til den digitale SPI-Platform. Læs mere her.

Har man behov for overnatning, kan man booke direkte hos Hotel Scandic Kolding på den e-mailadresse man får tilsendt ved tilmelding. De kan tilbyde jer en nedsat pris. Overnatning er ikke inkluderet i kurset.

Tilmelding kan ske her – Husk at opgive alle vigtige informationer såsom: personlig reference (den der har bevilliget kurset og som skal godkende fakturaen), arbejdspladsens adresse og fulde EAN nummer. Hvis du selv betaler for kurset, oplyses din privatadresse.

Sidste frist for tilmelding til modul 2 er mandag den 16. september 2024.

Kurset henvender sig til ergoterapeuter, fysioterapeuter, specialpædagoger, psykologer og psykomotorisk terapeuter med flere (se nedenfor), der arbejder med unge/voksne/ældre indenfor psykiatri, handicap, demens, autisme og udviklingshæmmede.

Hvilke faggrupper kan tage kurset? Audiologopæd, Læge, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, Ergoterapeut, Fysioterapeut, Psykolog, Psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog, Specialpædagog, Tale-høre pædagog, Tale-høre lærer

På modul 2 lærer du en grundig sanseprofil analyse metode, så du kan tilrettelægge en sensorisk plan til dine klienter.

På Modul 2 får du grundigt kendskab til analyse og intervention med fokus på caseanalyse af deltagernes egne medbragte cases. Det forudsættes at du imellem de to moduler har lavet nogle test inden modul 2. Under caseanalysen lærer du at identificere sanseforstyrrelse og tilrettelægge en sensorisk diæt, tilpasset den enkelte klient. Du bedes derfor medbringe egne cases, da kurset tager udgangspunkt i caseanalyse i grupper og i plenum. Foruden sanseprofil analyse af både A/ASP og SII-R, vil der også være et oplæg om åndedrættet af gæsteunderviser åndedrætsterapeut Rebekka Bondegaard.

Hvad du lærer på dette 2 dages kursus:

  • Kunne analysere A/ASP sanseprofiler og give konkret tilbagemelding med interventionsforslag.
  • Kunne anvende og analysere SII-R og uddrage viden heraf, herunder hvilken sanseforstyrrelse, der kan være tale om eller udelukke sanseforstyrrelse.
  • Kunne tilrettelægge en sensorisk diæt ud fra en sanseprofil eller observationstest.
  • Kunne identificere sanseforstyrrelser og beskrive problematikker ud fra denne samt komme med forslag til sensorisk diæt eller sensorisk plan.
  • Få inspiration og konkrete forslag til hvordan du formidler og dokumenterer dine sanseprofiler.
  • Få viden om åndedrættet og nervesystemet og få helt konkrete øvelser, du selv kan anvende.

Det forventes at man har adgang til A/ASP skemaer og/eller SII-R skemaer for at kunne øve sig inden modul 2. Har man dem ikke i forvejen på sin arbejdsplads, må det forventes at man indkøber test materiale inden deltagelse i Modul 2. Det kan ligeledes være en fordel at anskaffe sig bruger-guide til SII-R. A/ASP kan bestilles hos PearsonClinical her. SII-R observationstest samt tilhørende bruger-guide bestilles her.

Der udstedes kursusbevis når man har fuldført begge moduler, med mindre andet er aftalt.

"Et meget inspirerende og brugbart oplæg og dygtig foredragsholder. Ville gerne høre mere."

"Wow - vanvittigt spændende"

"Vildt godt - meget spændende"

"Mega inspirerende og relevant i forhold til sanserne og reaktioner både blandt børn og voksne."

"Alle pengene værd – VILDT spændende. "

"Helt fantastisk. Meget brugbart både personligt og fagligt."

"Fantastisk og meget lærerigt oplæg – jeg vil have mere."

"Spændende oplæg, fik øjnene op for de forskellige sanser og hvordan vi vækker dem. Dejligt med praktiske opgaver også f.eks. vække kroppen."

"Virkelig fint oplæg fra Charlotte omkring sanserne. Indhold som er til at forholde sig til samt brugbart i vores dagligdag i institutionen."

Undervisere på modul 2:

Charlotte Andersen

Forskningsergoterapeut Charlotte Andersen har arbejdet med sanseprofiler og sansemodulation i en årrække og siden 2012 afholdt kurser for fagpersoner samt holdt foredrag i Danmark og i udlandet. Charlotte har udført flere forskningsprojekter, blandt andet om nedbringelse af tvang ved hjælp af sansemodulation. Charlotte har publiceret sit studie i et internationalt forskningstidsskrift. Med en klinisk erfaring fra psykiatrien igennem de sidste 21 år, er der garanti for dybdegående indsigt i psykiatriske sygdomme, hvilket inddrages i undervisningen.

rebekka

Rebekka har siden 2014 specialiseret sig i åndedrættets og kroppens ressourcer til at øge mestringsevnen i hverdagen hos mennesker med psykiske udfordringer og/eller psykiatriske diagnoser. Rebekka er uddannet ergoterapeut og åndedrætsterapeut med efteruddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi, systemisk- og narrativ terapi, samt dobbeltdiagnoser. Igennem 14 år har Rebekka arbejdet med mennesker med psykiske og sociale problematikker samt misbrugsproblematikker.